0 emner
Dalgas Avenue 4
8000 Arhus C
Sektion for Idræt, Aarhus Universitet
info@occlude.dk
Tidlig brug af okklusionstræning efter rekonstruktion af forreste korsbånd: Beskyt muskelmasse, funktion og accelerér return-to-sport

tidlig brug af okklusionstræning efter rekonstruktion af forreste korsbånd: Beskyt muskelmasse, funktionsniveau og accelerér return-to-sport 

Af: Andreas Kjærsgaard Christensen

 

Hvert år indsættes nye korsbånd hos ca. 2.500 personer, og det gør korsbåndsskader til en af de hyppigste ledbåndsskader i Danmark. Af det samlede antal korsbåndsskader, udgør skader på det forreste korsbånd (anterior cruciate ligament, ACL) ca. 95 % af alle tilfælde (Sundhed.dk). Ved behov for rekonstruktion af forreste korsbånd (anterior cruciate ligament reconstruction, ACLR), følger 6-9 måneders omfattende genoptræning, med forventet tilbagevenden til præ-skade niveau inden for 9-12 måneder efter operation.

Markant tab af muskelmasse (muskelatrofi), muskelstyrke, og funktionsniveau er almindeligt forekommende hos personer, der har været igennem en operation for ACLR. Genoptræning igangsættes tidligt for at begrænse tab af muskelmasse, knæfleksor- og knæekstensorstyrke, og for at maksimere den langsigtede knæstabilitet og funktion af knæleddet [1].

Traditionel tung progressiv styrketræning har længe været anset som det meste effektive redskab til både at øge muskelmasse og forbedre muskelstyrke på i genoptræningen efter ACLR, men da tung styrketræning også involverer stor mekanisk belastning af knæleddet, betyder det, at det ikke er en gennemførbar eller optimal genoptræningsstrategi for alle ACL-patienter. Det kan f.eks. være belastningskompromitterede ACL-patienter med samtidig meniskskade eller bone-bruise, som er kontraindicerede til anvendelsen af tung styrketræning i deres tidlige genoptræning [2], eller ACL-patienter som oplever hævelse eller smerter i knæet i forbindelse med postoperativ (post-OP) tung styrketræning [3].

Okklusionstræning (blood flow restriction training, BFR-træning) med lav belastning (20-30 % af 1RM) har vist sig som et effektivt træningsalternativ til de tungere progressive styrketræningsprotokoller i den tidlige genoptræningsfase, 0-16 uger post-op efter ACLR [1]. Den underliggende virkning og de fysiologiske mekanismer ved okklusionstræning er beskrevet i tidligere indlæg som du kan læse her, men kombinationen af lav belastning og høj muskulær udtrætning gør, at okklusionstræning beskytter mod tab af muskelmasse, muskelstyrke og funktionsniveau i den tidlige fase efter ACLR, samtidig med at den mekaniske belastning af knæleddet minimeres.

Formålet med dette indlæg er derfor at præsentere en ny og evidensunderstøttet genoptræningsstrategi efter ACRL, der inkluderer brugen af okklusionstræning. Indlægget vil berøre nogle af de tidlige udfordringer der opstår efter ACLR, særligt muskelatrofi, samt hvordan at okklusionstræning kan understøtte bedst og hurtigst mulig tilbagevenden til dagligt aktivitetsniveau eller sportsdeltagelse. 

Tidlig anvendelse af okklusionstræning: 3 dage post-op ACLR

Multifaktorielle forhold fører til muskelatrofi – Betydningen for din genoptræningsplan

I litteraturen skelnes der mellem muskelatrofi som følge af inaktivitet/immobilisering (disuse muscle atrophy), og tab af muskelmasse som konsekvens af et akut traume i led og/eller muskler efter en skade eller operation. Ved bedre at forstå de underlæggende mekanismer der, uanset årsag, har betydning for det samlede tab af muskelmasse, kan du som sundhedsprofessionel, eller din fysioterapeut (for dig som er skadet), i højere grad målrette en genoptræning der modarbejder disse forhold.

Ved disuse muskelatrofi forklares tabet af muskelmasse ved, at forholdet mellem muskelproteinsyntese (anabol signalering) og muskelprotein nedbrud (katabol signalering) forskydes mod et netto større nedbrud, primært forklaret ved en reduktion i muskelproteinsyntesen [4]. Patienter med belastningsrestriktioner, som f.eks. kræver aflastning eller immobilisering, vil opleve disuse muskel atrofi. Ofte vil belastningsrestriktioner for ét led, påvirke belastningsmulighederne for en hel ekstremitet, hvorfor der observeres tab af muskelmasse i hele ekstremiteten, særligt de vægtbærende muskler. Okklusionstræning kan sandsynligvis modvirke disuse muskelatrofi blot ved passiv applikation [5, 6]. Kan der udføres lavintense øvelser, så er det vist, hvordan okklusionstræning accelererer den muskulære udmattelse og derved tiden/antal gentagelser til failure [7], hvorved det bliver nemmere for patienten at beskytte mod muskelatrofi. Træning til høj grad af muskulær udmattelse/voluntær failure sikrer, at der undervejs i arbejdet har været mekanisk spænding over hver enkelt muskelfiber. Mekanisk fiberspænding er formentlig det vigtigste signal til opregulering muskelproteinsyntesen (mekanotransduktion) [8], og derved til at modvirke disuse muskelatrofi.

Involverer din genoptræning øvelser, hvor det er svært at opnå tilstrækkelig grad af muskulær udmattelse, så vil det være oplagt at kombinere nogle af disse øvelser med okklusion.

 

Eksempel på tidlig ACLR genoptræningsøvelse med okklusion: Sideliggende hofteabduktioner 

 

Muskelatrofi som følge af et traume er mere komplekst, og skyldes multifaktorielle forhold i det afficerede led og muskulatur og kan, på trods af omfattende styrke og genoptræning, være svært at overkomme. Særligt efter ACL-skader, kan der ske omfattende neural inhibering. Akutte ændringer i nervesystemet som følge af et stort traume kan afkoble nerver fra muskelvæv (denervering), der nedsætter evnen til muskelkontraktion, og som besværliggør aktivering af musklen under træning. Muskel denervering kan ligeledes føre til øget ophobning af intramuskulært fedt, som forringer muskelkvaliteten og dens funktionelle egenskaber[4].

En genoptræningsplan bør altså ikke udelukkende fokusere på øvelser vis formål er at minimere det isolerede tab muskelmasse og muskelstyrke, men også inkludere øvelser der skal hjælpe med at genvinde kontrol og aktivering af den enkelte muskel, og genvinde funktionen af knæleddet som helhed. Figur 1 illustrerer nogle af de underlæggende og skjulte faktorer som har betydning for den observerede muskelatrofi efter ACLR.

Figur 1: Hidden factors of muscle atrophy after ACLR [4]

Vi anbefaler, at de øvelser der udvælges til at være i kombination med okklusion stiller få krav til balance og styring, så der kan være maksimalt fokus på den lokale muskulære udtrætning. De øvelser i genoptræningsplanen, der stiller større krav til kontrol, styring og proprioception, bør i udgangspunktet være afkoblet fra okklusion. Rækkefølgen på øvelser med og uden okklusion inden for samme træningspas bør i udgangspunktet være:

  • Styrings- og balancekrævende øvelser først
  • Okklusionstræning til sidst

Neuromuskulær elektrisk stimulering (NMES) er af de genoptræningsstrategier der anbefales til at modarbejde tab af muskelmasse som følge af neural inhibering/muskel denervering [4], men faktisk kan NMES med fordel også kombineres med okklusion for at accelerere den muskulære udtrætning under øvelsen [9].

 

Neuromuskulær elektrisk stimulering i kombination med okklusion (NMES + BFR)

Bør du vælge okklusionstræning over tung styrketræning i den tidlige genoptræningsfase efter ACLR?

I 2019 publicerede en engelsk forskergruppe et videnskabeligt studie, hvor de undersøgte effekten af henholdsvis lav-intens okklusionsbaseret styrketræning og tung styrketræning i 8 uger, for patienter der havde gennemgået operation for rekonstruktion af forreste korsbånd (ACLR) med hamstring graft. 28 raske og aktive patienter var rekrutteret til forsøget. De to gruppers træningsprogram var:

  • Okklusionsbaseret styrketræning (BFR-RT), n=14. 8 ugers unilateral benpres, 2 x ugentligt. Hvert træningspas bestod af 30-15-15-15 reps ved 30 % af 1RM for begge ben, under delvis afklemning af blod flow (okklusion), ved 80 % af arterielt okklusionstryk (AOP).
  • Tung styrketræning (HL-RT), n=14. 8 ugers unilateral benpres, 2 x ugentligt. Hvert træningspas bestod af 3 x 10 reps ved 70 % af 1RM for begge ben.

Foruden de to forskellige superviserede styrketræningsinterventioner, fulgte alle 28 forsøgspersoner sideløbende en standard genoptræningsplan fra hospitalet, som bestod af 3 ugentlige hjemmetræningsdage/pr. uge. 12 personer i hver gruppe gennemførte hele interventionen.   

Forsøgspersonerne blev testet før (pre-surgery) og efter operation (post-surgery, week 0) for ACLR, samt halvvejs igennem (mid, week 4-5) og efter endt træningsforløb (post, week 9). Post-surgery tests blev tidligst gennemført 2 uger efter tidspunktet for ACLR, og først efter at den enkelte forsøgsperson kunne opfylde tre kriterier:

  • Unilateral smertefri vægtbæring i ≥ 5 sekunder
  • Knæ bevægeudslag (range of motion, ROM) fra 0-90°
  • Udføre gentagne strakte benløft uden knæekstensor muscle lag

Efter gennemført post-surgery tests, kunne den enkelte forsøgsperson begynde de 8 ugers superviserede træning [3].

De vigtigste fund fra det videnskabelige studie var at:

  • Lavintens okklusionstræning og tung styrketræning inducerede sammenlignelig fremgang i muskelhypertrofi og muskelstyrke (10RM og isokinetisk styrke).
  • Lavintens okklusionstræning førte til større fremgang i fysisk funktionsniveau (selvrapporteret funktionsniveau og mSEBT) samt knæ ROM sammenlignet med tung styrketræning.
  • Lavintens okklusionstræning førte til større reduktion i knæsmerter (KOOS) og hævelse af knæet sammenlignet med tung styrketræning.
  • Der var ingen alvorlige bivirkninger forbundet med de to træningsinterventioner. Der blev ikke registreret ændringer i løshed af knæet efter hverken tung styrketræning eller okklusionstræning.

På baggrund af resultaterne konkluderer forfatterne, at lavintens okklusionstræning er den tunge styrketræning fordelagtig i den tidlige progressive loading-fase efter ACLR, særligt for patienter med knæsmerter og som oplever hævelse af knæet ved aktivitet [3]. Selvom tung styrketræning i dette studie er blevet gennemført af halvdelen af deltagerne, og vi i øvrigt ved fra anden forskning at den tunge styrketræning er okklusionstræning overlegen på styrkeadaptationer hos raske, ikke-skadede individer [10], så observeres der altså ikke de samme fordele i brugen af tung styrketræning på ACL-patienter. Et fund der øvrigt understøttes af den forskning som også er foretaget på artrose-patienter [11].

Du bør som sundhedsprofessionel derfor være indgående opmærksom på, om din patient udtrykker smerte i knæet ved træning eller i hverdagsaktiviteter, om der opstår hævelse af knæet efter træning, eller om den tunge styrketræning begrænser din patients genoptræningsprogression. Først når din patient er klar til tungere styrketræning uden nævneværdige smerter eller med efterfølgende hævelse af knæet, bør denne genintroduceres. Indledningsvist bør det være sideløbende med den igangværende okklusionsbaserede styrketræning [3].

Brugen af okklusionstræning i den progressive loading fase – 4 måneder post-op ACLR

Okklusion kan kombineres med mange øvelser i din genoptræningsplan

Meget af forskningen i okklusionstræning undersøger effekten af okklusion i kombination med konventionelle øvelser som f.eks. knæekstensioner og benpres, men som det er observeret i flere studier, kan okklusionstræning også tage form af passiv applikation [5, 6, 12], i kombination med neuromuskulær elektrisk stimulering (NMES) [13-15], kombineret med aerobe aktivitetsformer som f.eks. gang [16, 17], eller som en mere central integrering i et længere genoptræningsforløb. I sidstnævnte kombineres forskellige genoptræningsøvelser med okklusion, alt efter operationstidspunktet og patientens forløb – En tilgang som afspejler den faktiske progression i et postoperativt genoptræningsforløb [18, 19].

Multianvendelse af okklusionstræning i et 12 ugers genoptræningsforløb efter ACLR

Tidligere i år publicerede en amerikansk forskningsgruppe deres bud på, hvordan okklusionstræning kan integreres i en eksisterende 12-ugers genoptræningsplan for 32 patienter, planlagt til at gennemgå ACLR med BTB-graft. Patienterne blev inddelt i to grupper til henholdsvis 1) traditionel genoptræning (CONTROL, n=15) og til 2) genoptræning i kombination med okklusion (BFR, n=17). Forskellen på de to interventioner var, BFR-gruppen skulle gennemføre 8 udvalgte genoptræningsøvelser fra den traditionelle genoptræningsprotokol, under delvis afklemning af blod flow, ved 80 % af arterielt okklusionstryk (AOP/LOP). De 8 øvelser bestod hver af 4 arbejdssæt fordelt på 30-15-15-15 repetitioner ved 20 % af 1RM med af 30 sekunders pause mellem hvert sæt [19]. Genoptræningsplanen blev igangsat allerede én uge efter operation. De 8 øvelser samt hvilke uger de blev kørt i, kan du se herunder og på Occludes YouTube.

Øvelser og 12 ugers trænings flow-chart; Jack et al., 2022 [19]

De vigtigste fund fra det videnskabelige studie var at:

  • Målt ved DXA-scanning var knoglemassen signifikant bedre bevaret i BFR-gruppen, sammenlignet med kontrolgruppen. Det gælder både i hele benet og specifikt for lårbensknoglen (femur).
  • Målt ved DXA-scanning var bevarelsen af knoglemassedensiteten omkring knæet bedre i BFR-gruppen sammenlignet med kontrolgruppen.

Disse fund er bemærkelsesværdige da knogledannelse traditionelt anses som noget der sker på baggrund af mekanisk belastning, ligesom at mekanisk aflastning (de-load) fører til tab af knoglemasse [21]. Tidligere studier har dog også vist at okklusionstræning positivt påvirker opreguleringen af knoglemetabolisme, sandsynligvis pga. et øget intramedullært tryk, samt interstitielvæske inde i knoglerne pga. den venøse afklemning fra okklusionen [22]. Resultaterne er er lovende for patientgrupper hvor dele af bevægeapparatet skal være mekanisk aflastet, f.eks. pga. belastningsrestriktioner eller ved immobilisering post-operativt. Fremtidig forskning bør yderligere undersøge og afdække okklusionstrænings effekt på knoglemasse.

  • Målt ved DXA-scanning var bevarelsen af lean-mass signifikant bedre for BFR-gruppen sammenlignet med kontrol. Det gjaldt for hele benet generelt, og for låret specifikt.

Dette fund er i tråd med et tidligere publiceret 16-ugers follow-up studie efter ACLR der også fandt bedre bevarelse af muskelmasse efter BFR-træning sammenlignet med kontrol [18], og generelt i overensstemmelse med vores viden om at okklusionstræning accelererer den muskulære udmattelsesgrad.

  • Forskerne fandt ikke nogen forskel mellem de to grupper på en række funktionelle funktionsparametre (et-bens squat (CM), et-bens excentrisk step-down (reps), et-bens benpres (kg) og et-bens legcurl(kg)), med undtagelse af en enkelt deltest i Y-balance testen til fordel for BFR.

Dette er et overraskende og modstridende fund fra et tidligere sammenligneligt studie[18]. Da de funktionelle post-op tests blev udført henholdsvis 8 og 12 uger efter operation, peger forfatterne selv på, at det muligvis har været et for lille vindue til at vise statistisk signifikante forskelle inden for. Studiet fortæller desværre heller ikke noget om patienternes udvikling i de første 8 uger efter operation, da man ikke lavede funktionelle tests præoperativt.  

  • For de patienter der enten var organiseret i konkurrencesport eller klassificerede dem selv som sportsatleter (BFR = 12, CONTROL = 10), var clearingstiden til fuld aktivitet af kirurgen (inklusiv funktionelle ACLR tests) 1.4 måneder mindre efter BFR-træning sammenlignet med kontrolgruppen [19].

Dette fund er både klinisk relevant og en signifikant forskel i return-to-sport mellem de to grupper, og som står modstridende til de ikke-registrerede forskelle i de funktionelle funktionsparametre.  

Opsummerende viser studiet, hvordan okklusion koblet på et ”standard genoptræningsprogram” reducerer tab af knogle- og muskelmasse, og accelerer return-to-sport efter ACLR. Studiet bør være en inspiration og anledning til at se på sine nuværende genoptræningsplaner, og udvælge konkrete øvelser i hver fase, hvor okklusion med fordel kan kobles på fremadrettet.

Udvalgte grafer fra studiet, Jack et al., 2022, er placeret bagerst i indlægget under Appendix A.

Præoperativ anvendelse af okklusionstræning

Det anbefales, at patienter udfører præoperativ (pre-op) styrketræning af quadriceps og hasemuskulatur, samt arbejder med øvelser der skal forbedre den neuromuskulære kontrol af knæleddet (balance, stabilitet og proprioception) forud for ACLR, for at skabe et så godt udgangspunkt som muligt ind i den efterfølgende postoperative (post-op) genoptræningsfase. På trods af store metodiske forskelle i de videnskabelige studier der undersøger effekten af pre-op ACLR træning, peger en opsamling af den tilgængelige litteratur på, at pre-op styrketræning kan reducere nedgangen i post-op funktionelle tests, muskelmasse, og selvrapporteret knæfunktion i de første uger efter operation, samt forkorte tiden til return-to-sport [23].

Effekten af pre-op okklusionstræning er endnu ikke undersøgt, men som i den postoperative fase vil særligt de belastningskompromitterede ACL-patienter, der ikke kan træne med høj mekanisk belastning, have god gavn af okklusionstræning i deres præoperative træning.

Vi anbefaler ligeledes at udføre pre-op okklusionstræning, hvis denne også skal indgå i den postoperative genoptræning. Da okklusionstræning er forbundet med både akut ubehag og smerte [24], samt indikationer på muskelømhed og muskelskade efter de indledende okklusionstræningspas [25], kan pre-op okklusionstræning med fordel fungere som en indkøringsfase, for at skabe tilvænning og repeated bout effect. En indkøringsfase vil bedre forberede kroppen på den højfrekvente eksponering af okklusionstræning, som kan udføres i korte og intensive træningsblokke; helt op til 2 gange dagligt i de første 3 uger [9].

Præoperativ anvendelsen af okklusionstræning efter meget alvorlig knæskade: Knædislokation, ACL-, PCL- og MCL-ruptur. Videoen er filmet 14 dage efter skadestidspunktet.

Anvendelsen af okklusionstræning senere end 12-16 uger post-op

I takt med at tung styrketræning kan introduceres sikkert og uden kontraindikationer i patientens genoptræningsplan, bør denne gradvist også overtage for anvendelsen af okklusionsbaseret styrketræning. Det skyldes, at styrketilpasninger i forbindelse med tung styrketræning (> 60 % 1RM) er større end ved okklusionsbaseret styrketræning (< 50 % af 1RM) pga. forskelle i de neurale tilpasninger ved de to træningsformer [10]. For patienten vil det i praksis være sådan, at overgangsfasen mellem okklusionstræning og tung styrketræning ofte bliver et ”hybridprogram”. Det er tilfældet, når patienten kan udføre nogle øvelser med højere intensitet uden okklusion, mens andre øvelser fortsat har belastningsrestriktioner, og bør køres med okklusion.

Forskning på atleter viser ligeledes, at kombinationen af tung styrketræning, efterfulgt af okklusionsbaseret styrketræning af de samme muskelgrupper inden for samme træningspas, kan øge muskelstyrke og muskelstørrelse mere, end et tungt styrketræningspas kan alene [26]. Derfor kan man med fordel afslutte sine styrketræningspas i den senere genoptræningsfase (+12-16 uger post-op) med lavintens okklusionsbaseret styrketræning, selvom patienten er fuldt integreret i tung styrketræning igen. Den lavintense okklusionsbaserede styrketræning bør placeres sidst i træningspasset, og kaldes populært en ”finisher”.

Opsummering

Okklusionstræning kan med fordel anvendes i den tidlige post-op og efterfølgende progressive loading fase efter rekonstruktion af forreste korsbånd, for at beskytte mod tab af muskelmasse og funktion, og for at accelerere return-to-sport. Belastningskompromitterede patienter som er helt eller delvist afholdt fra tungere træningsprotokoller, har særligt gavn af okklusionstræning. Også patienter der oplever knæsmerter og/eller hævelse i knæet forbindelse med træning eller dagligdagsaktiviteter, eller patienter der generelt har svært ved at opnå høj grad af muskulær udmattelse ved almindelige styrketræningsøvelser, bør inkorporere okklusionstræning i deres genoptræningsplan.

Præoperativ anvendelse af okklusionstræning fungerer både som en effektiv beskyttelse af muskelmasse og funktion frem til operationstidspunktet, og som en indkøring af og tilvænning til okklusionstræning frem mod den senere postoperative fase.

I takt med at tung styrketræning kan introduceres sikkert og uden kontraindikationer i patientens genoptræningsplan, bør denne gradvist overtage for anvendelsen af den okklusionsbaserede styrketræning. Okklusionstræning kan med fordel fortsat benyttes som en ”finisher”, et supplement til den tunge styrketræning, for at øge fremgangen i muskelmasse og muskelstyrke.

Selvom der i dette indlæg primært fokuseres på genoptræning efter ACLR, er principperne for præ- og postoperativ anvendelse af okklusionstræning også særdeles brugbare i genoptræningsplaner efter andre skader eller operationer. Det kan f.eks. være:  

  • Ligamentskade eller ruptur af f.eks. posterior cruciate ligament (PCL) eller medial collateral ligament (MCL)
  • Bruskskade på f.eks. menisk
  • Knoglefraktur og bonebruise
  • Dislokation
  • Seneruptur

 

Besøg vores Knowledge Lab hvor vi formidler faglige indlæg om emner i relation til okklusionstræning

Er du eller din klinik interesseret i at uddanne jer i en evidensbaseret tilgang til okklusionstræning, så kan i læse mere om de kurser og workshops som vi tilbyder i Occlude. 

Kontakt os for alle andre henvendelser.

Referenceliste

  1. Spada, J.M., R.W. Paul, and B.S. Tucker, Blood Flow Restriction Training preserves knee flexion and extension torque following anterior cruciate ligament reconstruction: A systematic review. Journal of Orthopaedics, 2022. 34: p. 233-239.
  2. Hughes, L., et al., Blood flow restriction training in clinical musculoskeletal rehabilitation: a systematic review and meta-analysis. Br J Sports Med, 2017. 51(13): p. 1003-1011.
  3. Hughes, L., et al., Comparing the Effectiveness of Blood Flow Restriction and Traditional Heavy Load Resistance Training in the Post-Surgery Rehabilitation of Anterior Cruciate Ligament Reconstruction Patients: A UK National Health Service Randomised Controlled Trial. Sports Med, 2019.
  4. Lepley, L.K., et al., Muscle Atrophy After ACL Injury: Implications for Clinical Practice. Sports Health, 2020. 12(6): p. 579-586.
  5. Takarada, Y., H. Takazawa, and N. Ishii, Applications of vascular occlusion diminish disuse atrophy of knee extensor muscles. Med Sci Sports Exerc, 2000. 32(12): p. 2035-9.
  6. Kubota, A., et al., Prevention of disuse muscular weakness by restriction of blood flow. Med Sci Sports Exerc, 2008. 40(3): p. 529-34.
  7. Farup, J., et al., Blood flow restricted and traditional resistance training performed to fatigue produce equal muscle hypertrophy. Scand J Med Sci Sports, 2015. 25(6): p. 754-63.
  8. Wackerhage, H., et al., Stimuli and sensors that initiate skeletal muscle hypertrophy following resistance exercise. J Appl Physiol (1985), 2019. 126(1): p. 30-43.
  9. Patterson, S.D., et al., Blood Flow Restriction Exercise Position Stand: Considerations of Methodology, Application, and Safety. Front Physiol, 2019. 10: p. 533.
  10. Lixandrao, M.E., et al., Magnitude of Muscle Strength and Mass Adaptations Between High-Load Resistance Training Versus Low-Load Resistance Training Associated with Blood-Flow Restriction: A Systematic Review and Meta-Analysis. Sports Med, 2018. 48(2): p. 361-378.
  11. Wang, H.-N., et al., Efficacy and Safety of Blood Flow Restriction Training in Patients With Knee Osteoarthritis: A Systematic Review and Meta-Analysis. Arthritis Care & Research, 2022. 74(1): p. 89-98.
  12. Iversen, E., V. Røstad, and A. Larmo, Intermittent blood flow restriction does not reduce atrophy following anterior cruciate ligament reconstruction. Journal of Sport and Health Science, 2016. 5(1): p. 115-118.
  13. Natsume, T., et al., Effects of Electrostimulation with Blood Flow Restriction on Muscle Size and Strength. Med Sci Sports Exerc, 2015. 47(12): p. 2621-7.
  14. Slysz, J. and J.F. Burr, The Effects of Blood Flow Restricted Electrostimulation on Strength & Hypertrophy. J Sport Rehabil, 2017: p. 1-17.
  15. Gorgey, A.S., et al., Electrical stimulation and blood flow restriction increase wrist extensor cross-sectional area and flow meditated dilatation following spinal cord injury. Eur J Appl Physiol, 2016. 116(6): p. 1231-44.
  16. Abe, T., C.F. Kearns, and Y. Sato, Muscle size and strength are increased following walk training with restricted venous blood flow from the leg muscle, Kaatsu-walk training. J Appl Physiol (1985), 2006. 100(5): p. 1460-6.
  17. Clarkson, M.J., L. Conway, and S.A. Warmington, Blood flow restriction walking and physical function in older adults: A randomized control trial. J Sci Med Sport, 2017. 20(12): p. 1041-1046.
  18. Ohta, H., et al., Low-load resistance muscular training with moderate restriction of blood flow after anterior cruciate ligament reconstruction. Acta Orthop Scand, 2003. 74(1): p. 62-8.
  19. Jack, R.A., et al., Blood Flow Restriction Therapy Preserves Lower Extremity Bone and Muscle Mass After ACL Reconstruction. Sports Health, 2022. 0(0): p. 19417381221101006.
  20. Jack, R.A., et al., Blood Flow Restriction Therapy Preserves Lower Extremity Bone and Muscle Mass After ACL Reconstruction. Sports Health. 0(0): p. 19417381221101006.
  21. Klein-Nulend, J., R.G. Bacabac, and A.D. Bakker, Mechanical loading and how it affects bone cells: the role of the osteocyte cytoskeleton in maintaining our skeleton. Eur Cell Mater, 2012. 24: p. 278-91.
  22. Bittar, S.T., et al., Effects of blood flow restriction exercises on bone metabolism: a systematic review. Clin Physiol Funct Imaging, 2018.
  23. Giesche, F., et al., Evidence for the effects of prehabilitation before ACL-reconstruction on return to sport-related and self-reported knee function: A systematic review. PLOS ONE, 2020. 15(10): p. e0240192.
  24. Martin-Hernandez, J., et al., Adaptation of Perceptual Responses to Low-Load Blood Flow Restriction Training. J Strength Cond Res, 2017. 31(3): p. 765-772.
  25. Sieljacks, P., et al., Muscle damage and repeated bout effect following blood flow restricted exercise. Eur J Appl Physiol, 2016. 116(3): p. 513-25.
  26. Wortman, R.J., et al., Blood Flow Restriction Training for Athletes: A Systematic Review. Am J Sports Med, 2021. 49(7): p. 1938-1944.

Appendix A

Figurer fra Jack et al. 2022

  1. Ændringer i Lean Mass fra pre-op til 12 uger post-op
  2. Ændringer i Bone mass fra pre-op til 12 uger post-op
  3. Ændringer i bone mass density fra pre-op til 12 uger post-op
  4. Return-to-sport

Er du interesseret i flere artikler?