Om Occlude
Brugervenligt okklusionsudstyr i topkvalitet
Hvem er Occlude?
Occlude er en dansk virksomhed der udvikler markedsførende okklusionsudstyr til professionel rehabilitering og præstationsoptimering. Grundværdierne i Occlude er kvalitet og brugervenlighed. Occlude vil levere okklusionsudstyr og faglig sparring i topkvalitet. Occludes udstyr skal være brugervenligt, sikkert og nemt at betjene for både den sundhedsprofessionelle og slutbrugeren.
Occlude er stiftet og ejet af Thomas Cortebeeck og Andreas Kjærsgaard Christensen. Thomas og Andreas er begge uddannet cand.scient i Idræt og har tilsammen over 15 års erfaring med fysisk træning af olympiske atleter og professionelle sportsudøvere. Thomas og Andreas er ligeledes mangeårige undervisere på Sektion for Idræt ved Aarhus Universitet.
Det er Thomas og Andreas selv, der har den faglige kontakt og sparring med kunderne, samt står for afholdelse af oplæg og kurser i evidensbaseret okklusionstræning. Til sammen har de to afholdt mere end 50 oplæg og kurser i okklusionstræning på fysioterapiklinikker, hospitaler, træningshuse, uddannelsesinstitutioner og konferencer i ind- og udland.
Thomas Cortebeeck
-
Cand.scient i Idræt fra Syddansk Universitet
-
Stifter af Occlude og Videnform
-
Underviser på Sektion for Idræt, Aarhus Universitet
-
Fysisk træner for en række professionelle eliteidrætsudøvere herunder Sara Slott og Anna Emilie Møller
-
Fysisk træner i Skanderborg Håndbold Liga Herrer
-
Assisterende landstræner i atletik (Højdespring)
-
Mange års erfaring som fysisk træner, oplægsholder og rådgiver for en lang række idrætsgrene: fodbold, badminton, håndbold, atletik, BMX, motorsport m.fl.
Andreas Kjærsgaard Christensen
-
Cand.scient i Idræt fra Aarhus Universitet
-
Medejer af Occlude
-
Underviser på Sektion for Idræt, Aarhus Universitet
-
Fysisk træner i Bakken Bears Basketball
-
Fysisk træner ved Skanderborg Håndbold Elite Akademi (SHEA)
-
Tidligere talenttræner i atletik ved Aarhus 1900, Dansk Atletik og ESAA