0 emner
Dalgas Avenue 4
8000 Arhus C
Sektion for Idræt, Aarhus Universitet
info@occlude.dk
Okklusionstræning for ældre

Aldersrelateret tab muskelmasse og muskelstyrke

Med alderen vil vi miste muskelmasse og muskelstyrke. Vi kan på gennemsnitniveau forvente et fald i muskelmassen på mellem 3-8% pr. årti efter 30 årsalderen (1). Tabet af muskelmasse er dog afhængigt af, hvor godt man tager vare på sin krop. Større tab er muskelmasse og muskelstyrke vil ofte føre til nedsat evne til at klare dagligdagsaktiviteter, øge faldrisikoen, øge behovet for pleje, føre til større sygelighed og ikke mindst nedsætte livskvaliteten (1).

Begrebet sarkopeni er oprindeligt defineret som det aldersrelaterede tab af muskelmasse. Det aldersrelateret tab af muskelmasse er blevet koblet direkte til aldersrelateret tab af styrke, kaldet dynapeni. De fysiologiske mekanismer, der kan forklare den fremskredne muskelsvaghed med aldring, er multifaktorielle og stammer fra både neurale- og muskulære faktorer. Neurale faktorer omfatter bl.a. 1) reduceret rekruttering af motoriske enheder, 2) reduceret fyringsfrekvens, 3) reduceret spinal excitabilitet, 4) reduceret supraspinalt drive og 5) øget antagonist aktivering. Muskulære faktorer omfatter bl.a. 1) reduceret muskelmasse, 2) atrofi af muskelfibre, 3) reduceret enzymatisk hastighed, 4) øget fedtinfiltrering i musklen og 5) reduceret excitation-kontraktions kobling. Der findes dog langt flere faktorer end ovennævnte der influerer på muskelfunktionen hos ældre (2).

Forebyggelse af sarkopeni og dynapeni er af stor interesse for individets livskvalitet, som i sidste ende må være det ultimative mål. Derudover har forebyggelse og behandling af ældre med sarkopeni og dynapeni også stor interesse ifm. behandlingsomkostningerne af ældre i sundhedssektoren.

 

Træning med okklusion i den aldrende population

Fysisk træning er blevet foreslået som en af nøgleparametrene i håndteringen af sakropeni og dynapeni. Det er traditionelt set blevet antaget, at styrketræning hovedsageligt kun kan inducere muskelvækst ved træningsintensiteter på mere end 65 % af 1 repetition maksimum (3). Gennem de senere år har lavintens styrketræning kombineret med okklusion udfordret denne teori. I dag er det vidt dokumenteret i en række systematiske reviews og meta-analyser, at lav intens styrketræning kombineret med okklusion kan øge muskelmassen og muskelstyrken (4). I flere populationer, bl.a. hos ældre, er højintens styrketræning udfordrende at implementere i rehabilitering pga. en lang række comorbiditeter såsom konorar hjertesygdomme, diabetes mellitus (metaboliske og hormonelle abnormiteter) og muskuloskeletale svækkelser mm. Derudover tolererer mange ældre ikke det mekaniske stress som følge af højintens styrketræning. Lavintens styrketræning kombineret med okklusion har hovedsageligt været undersøgt på yngre raske populationer, men i de senere år er mere okklusions-forskning blevet publiceret på den ældre generation.

Clarkson et al. (5) publicerede i 2017 et studie der undersøgte effekten af gang med okklusion versus gang uden okklusion på den fysiske funktion hos stillesiddende ældre med en middelalder på 69 år. 10 ældre blev radomiseret til lavintens gangtræning med okklusion og 9 blev randomiseret til lavintens gangtræning uden okklusion. Deltagerne blev testet ved baseline, efter 3 uger og efter 6 uger. Testene indebar ‘30 second sit to stand’, ‘six-minute walk test’, ‘timed up and go’ og ’modified Queen’s College step test’. Derudover vurderede deltagerne deres oplevede grad af anstrengelse under arbejdet ved baseline, efter 3 uger og efter 6 uger. Gruppen der lavede gangtræning med okklusion demonstrerede 2,5-4,5 gange større fremgange i performance på alle test af fysisk funktion sammenlignet med den gruppe, der havde lavet gangtræning uden okklusion. Graden af opfattet anstrengelse var dog større i okklusionsgruppen til alle tidspunkter ift. ikke-okklusion på trods af faldende værdier igennem hele undersøgelsen for okklusionsgruppen. Studiet viser værdien okklusion i gangtræning til forbedring af fysisk funktion hos stillesiddende ældre, der er kontraindicerede til højintens træning.

Første møde med okklusionstræning, kan for mange være forbundet med en vis grad af ubehag og smerte. Niveauet af ubehag og tolerancen heraf ved forskellige træningsmodaliteter må tages med i overvejelsen, når der skal planlægges et længerevarende træningsforløb, der kan motivere patienten og opretholde deltagelsesgraden. Opfattelsen af anstrengelse og smerte og tilvænning hertil ifm. okklusion er blevet undersøgt af Martin-Hernandez et al. 2017 (6). Her blev opfattelsen af anstrengelse (CR-10 Rate of perceived exertion) og smerte målt over 6 træningssessioner og sammenlignet med højintens styrketræning. Som dem fremgår af nedenstående figurer, så inducerer en enkel okklusions-træningssession et markant akut respons på opfattet anstrengelse og smerte, men er dog sammenligneligt med det, der blev observeres for traditionel højintens træning. De høje niveauer af opfattet anstrengelse og smerte faldt i de efterfølgende træningssessioner, og efter kun 6 træningsgange vurderede deltagerne ”kun” moderate niveauer af opfattet smerte og anstrengelse. Resultaterne indikerer en høj- og relativ hurtig grad af tilvænning, og derfor bør træningsmodaliteterne ikke kun begrænses til de mest motiverende.

Cook et al. (7) har også undersøgt effekten af okklusion på den ældre population. Gruppen undersøgte bl.a. muskelstyrke, muskelstørrelse og fysisk funktion efter et 12 ugers træningsforløb på ældre i risiko for mobilitetsbegrænsninger. 36 ældre med en gennemsnitsalder på 75,6 år blev randomiseret til enten højintens styrketræning (70 % 1RM) eller lavintens okklusionsbaseret styrketræning (30 % 1RM). Grupperne trænede 2 gange ugentligt i 12 uger. En kontrolgruppe lavede overkropsarbejde og fleksibilitetsøvelser. Begge træningsprogrammer resulterede i fremgange i muskeltværsnitsareal og muskelstyrke efter 6 uger træning, selvom styrkeforøgelserne var mere udtalte ved uge 6 i gruppen, der havde lavet højintenst arbejde. Efter 12 ugers træning var resultaterne ift. styrkeparameteren i højere grad udlignet mellem de 2 grupper.

Udover de præsenterede RTC-studier (randomiserede kontrollerede studier), der viser hvordan ældre kan tolerere okklusion og kan drage nytte af denne træningsform, er der i de senere år også udkommet flere systematiske reviews og metaanalyser, der har undersøgt effekten af okklusionstræning på ældre.

I et systematisk review af Center et al. 2018 (1) blev 11 studier inkluderet i undersøgelsen af effekten af lavintens okklusionstræning på muskelmasse og muskelstyrke i ældre individer sammenlignet med konventionelle styrketræningsprogrammer. De ønskede derudover at undersøge effekten af gangtræning med og uden okklusion. Metaanalyserne viste, at lavintens okklusionsbaseret styrketræning inducerede samme stigninger i muskelmasse sammenlignet højintens styrketrækning i den ældre population (se figur 3). Dog var højintens styrketræning bedre til at inducere styrkeforøgelser sammenlignet med lavintens okklusionstræning (se figur 2), hvilket er i overensstemmelse med studier vist på yngre populationer (8). Lavintens okklusionstræning så dog ud til at forbedre muskelstyrke mere sammenlignet med lavintens træning uden okklusion (se figur 4). På baggrund af resultaterne fra metaanalyserne konkluderede forskerne, at lavintens okklusionstræning og gangtræning med okklusion versus uden (se figur 5 og 6) er en effektiv interventionsform til stimulering af muskelvækst og muskelstyrke i den ældre population. I et andet systematisk review af Baker et al. (9) er det også vist, hvordan okklusionstræning kan inducere muskelvækst, øge muskelstyrke og forbedre fysisk funktion blandt ældre voksne.

 

Konklusion og perspektiv

Tab af både muskelstyrke og muskelmasse hos ældre kan begrænses gennem træning. Ældre der er kontraindicerede til højintens styrketræning kan med fordel anvende lavintens okklusionsbaseret styrketræning, da flere systematiske reviews og metaanalyser viser sammenlignelige effekter af de to træningsformer på muskelvækst i den ældre population. Højintens styrketræning har imidlertid vist sig at være bedst til at inducere styrkefremgang, og dette må derfor være endemålet, hvis muligt. Lavintens okklusionsbaseret styrketræning er dog vist sig at være overlegen i træningsadaptationer sammenlignet med traditionel lavintens styrketræning, selv ved meget lave belastninger som almindelig gang.      

Okklusionstræning af ældre er hverken skadeligt eller farligt, så længe det anvendes med forståelse og omtanke for den enkelte. Det anbefales ikke at lave okklusionstræning på personer med historisk eller nuværende diagnosticering inden for hjertekarsygdomme, ubehandlet forhøjet blodtryk, herteflimmer, blodpropper eller andre sygdomme relateret til blodets størkningsevne. Occlude anbefaler altid at tilrettelægge okklusionstræning i samarbejde med en fysioterapeut eller andet sundhedsfagligt personale.


 

Supplerende figurer

Figur 2 (Center et al. 2019

Figur 3 (Center et al. 2019)

Figur 4  (Center et al. 2019)

Figur 5 (Center et al. 2019)

Figur 6 (Center et al. 2019)

Referencer

  1. Centner C, Wiegel P, Gollhofer A, König D. Effects of Blood Flow Restriction Training on Muscular Strength and Hypertrophy in Older Individuals: A Systematic Review and Meta-Analysis. Sports medicine (Auckland, NZ). 2019;49(1):95-108.
  2. Manini TM, Clark BC. Dynapenia and aging: an update. J Gerontol A Biol Sci Med Sci. 2012;67(1):28-40.
  3. Pearson SJ, Hussain SR. A review on the mechanisms of blood-flow restriction resistance training-induced muscle hypertrophy. Sports medicine (Auckland, NZ). 2015;45(2):187-200.
  4. Patterson SD, Hughes L, Warmington S, Burr J, Scott BR, Owens J, et al. Blood Flow Restriction Exercise: Considerations of Methodology, Application, and Safety. Frontiers in Physiology. 2019;10(533).
  5. Clarkson MJ, Conway L, Warmington SA. Blood flow restriction walking and physical function in older adults: A randomized control trial. J Sci Med Sport. 2017;20(12):1041-6.
  6. Martin-Hernandez J, Ruiz-Aguado J, Herrero AJ, Loenneke JP, Aagaard P, Cristi-Montero C, et al. Adaptation of Perceptual Responses to Low-Load Blood Flow Restriction Training. Journal of strength and conditioning research. 2017;31(3):765-72.
  7. Cook SB, LaRoche DP, Villa MR, Barile H, Manini TM. Blood flow restricted resistance training in older adults at risk of mobility limitations. Exp Gerontol. 2017;99:138-45.
  8. Lixandrao ME, Ugrinowitsch C, Berton R, Vechin FC, Conceicao MS, Damas F, et al. Magnitude of Muscle Strength and Mass Adaptations Between High-Load Resistance Training Versus Low-Load Resistance Training Associated with Blood-Flow Restriction: A Systematic Review and Meta-Analysis. Sports medicine (Auckland, NZ). 2017 (2018);48(2):361-78.
  9. Baker BS, Stannard MS, Duren DL, Cook JL, Stannard JP. Does Blood Flow Restriction Therapy in Patients Older Than Age 50 Result in Muscle Hypertrophy, Increased Strength, or Greater Physical Function? A Systematic Review. Clin Orthop Relat Res. 2020;478(3):593-606.

Er du interesseret i flere artikler?